Grædende baby kolik

Rygsmerter kan få din baby til at græde utrøsteligt

Hvad er kolik?

Det er kort sagt en grædende baby. Din baby græder eller skriger helt utrøsteligt i flere timer dagligt uden at du eller I som forældre eller lægen kan finde årsagen, fordi babyen er normal, sund og rask og trives godt bortset fra skrigeture og/eller uro.

Betegnelsen kolik skyldes, at man oprindelig troede, at årsagen til spædbarnets gråd var fordøjelsesbesvær eller mavesmerter. Dette er imidlertid ikke korrekt. Derfor er ‘grædende baby’ en bedre betegnelse, fordi der hverken er fundet en bestemt årsag til symptomerne eller en effektiv behandling, der virker for alle babyer.

Hvornår har din baby symptomer på kolik?

De mest klassiske symptomer på kolik er, at din babys gråd eller skrig er værst i eftermiddags- eller aftentimerne. Babyen bliver motorisk urolig ved at trække benene op mod maven, bøje armene op og knytte hænderne eller rette sig helt stift ud og bøje sig næsten bagover. Din baby kan ofte kun trøstes kortvarigt ved at gå med ham eller hende i armene eller over skulderen, tilbyde føde eller en sut, eller køre en tur i barnevognen eller bilen.

Det vides ikke om symptomerne forsvinder af sig selv. Nogle babyer holder op med at græde, når de er ca. 3 måneder. Undersøgelser tyder på, at babyens gråd og morens bekymring, stress og søvnmangel kan påvirke forholdet mellem mor og barn negativt i 3-4 år.

Hvorfor græder din baby?

Flere europæiske og danske undersøgelser har vist, at nedsat bevægelse i rygsøjlens led kan være årsagen til babyers utrøstelige gråd. En babys rygsøjle fungerer på samme måde som en voksen rygsøjle, derfor kan det være, at din baby græder, fordi han eller hun har ondt i ryggen.

Hvad kan kiropraktoren gøre for din grædende baby?

Kiropraktoren vil danne sig et billede af din babys almene sundhedstilstand, og undersøge om babyens led, muskler og nervesystem fungerer normalt. Hvis kiropraktoren finder et eller flere led, hvor der er nedsat bevægelighed, kan disse led være medvirkende til din babys utrøstelige gråd.

Der kræves ikke lægeundersøgelse eller henvisning for at gå til kiropraktor med din baby. Ved mistanke om dårlig trivsel eller anden sygdom vil du blive henvist til egen læge.

Hvordan foregår kiropraktisk behandling af din baby?

Kiropraktisk undersøgelse og behandling af din baby er meget nænsom og ikke forbundet med andre gener eller ubehag for ham eller hende end hvad der kan opleves ved en almindelig lægeundersøgelse. Nogle babyer sover under både undersøgelse og behandling.

Hvis du vil vide mere

Hjælp til kolikbørn – Berlingske
Spædbørn og kiropraktik – Netbaby.dk

Jesper Wibergs danske kolikundersøgelse fra 1999, viser at kiropraktisk behandling kan nedsætte kolikbørns gennemsnitlige gråd fra 4 timer til 1-1½ time pr. døgn, som er normal gråd for babyer (link til kolikundersøgelsen).

Erfaringen fra en undersøgelse af 749 kolikbørn behandlet af Jesper Wiberg i klinikken (1997-2007) er, at babyer normalt har brug for 1-5 behandlinger (gennemsnitligt 3) (link til undersøgelse).