1. Støt hovedet – Så længe din baby ikke selv har lært at holde hovedet, er det vigtigt at du støtter baghovedet med et par fingre, så babyen ikke pludselig ‘taber’ hovedet, da det kan give skader i nakkens led og muskler
2. Løfte og bære teknik – Det er en god ide at rulle din baby rundt eller løfte med en hånd under hovedet og den anden hånd under numsen i stedet for at gribe fat under armene.
3. Blød madras – Din baby sover i mange timer. Hvis madrassen er for hård kan din babys hovedformen blive flad eller skæv. Din baby må ikke sove for varmt. Et blødere underlag er varmere, så lad babyen sove med mindre tøj på.
4. Amning – Hvis du giver flaske i stedet for at amme bør du skiftevis bruge venstre og højre arm til at holde din baby, så barnet udvikler begge sider ensartet.
5. Leg og lys – Husk at stimulere din baby skiftevis fra højre og venstre side. Hvis du altid lægger babyen så lyset eller du selv står på den samme side, kan din baby udvikle en favoritside.
6. Bæreseler, skråstole, gåvogne og autostole – Bør ikke benyttes mere end højst nødvendigt, da din babys muskler ikke er tilstrækkeligt udviklede til at holde den oprette stilling. Din baby skal først lære at krybe og kravle. Det er vigtigt, at din baby ikke springer almindelige udviklingstrin over, da det kan give indlæringsvanskeligheder på et senere tidspunkt.
7. Hoppegynge – Når din baby laver ‘hoppebevægelse’ sker det ved hjælp af en medfødt støtterefleks, der udløses når babyens fødder rammer underlaget. Babyen kan ikke selv styre sine ben og fødder. Hoppegyngen bør helt undgås, fordi din baby risikerer, at overbelaste sine knæ eller forstuve sine hofter eller ankler.